Juridiske rammer
Tavshedspligt og GDPR

 

Jeg er medlem af Dansk Psykolog Forening og er underlagt de gældende etiske principper for psykologer. Derudover behandler jeg dine privatlivsoplysninger i henhold til gældende GDPR-regler og lovgivning. Jeg er autoriseret psykolog med klinisk praksisuddannelse, hvilket vil sige, at jeg efter min kandidatuddannelse har gennemført en praksisuddannelse gennem mit arbejde i psykiatrien. 

 

Tavsheds- og underretningspligt
Jeg har tavshedspligt i forhold til alle personlige oplysninger, jeg modtager i mit arbejde. Det betyder, at det, du fortæller under samtalerne, ikke bliver videregivet uden samtykke fra dig. Dog har jeg som fagperson en skærpet underretningspligt, hvis jeg nærer bekymring for et barns trivsel og udvikling. I sådanne tilfælde går underretningspligten forud for tavshedspligten. Det samme er gældende, hvis jeg vurderer, at der er alvorlig risiko for, at du eller andre vil lide skade. I et sådant tilfælde har jeg pligt til at bryde min tavshedspligt.

 

Håndtering af data
Jeg har journalpligt og behandler følgende oplysninger: navn, adresse, telefonnummer, CPR-nr., e-mailadresse og arbejdssted. Herudover noterer jeg oplysninger relateret til sundhed, eventuel overbevisning (politisk, religiøs eller filosofisk) samt faglige notater og anbefalinger fra vores samtaler. Oplysningerne gemmes med det formål at yde behandling, føre lovpligtig journal og administrere din booking og betaling.

Dine oplysninger opbevares fortroligt i et sikret, aflåst arkivskab eller dine data opbevares sikkert i journalsystemet Terapeut Booking, som fungerer som min databehandler. Jeg gemmer dine oplysninger i overensstemmelse med journalføringsloven. De gemmes i 5 år efter afsluttet forløb, hvorefter de slettes.

 

Din sikkerhed
Oplysningerne gemmes sikkert i din journal, som du altid har ret til at få indsigt i. Hvis du er utilfreds med min håndtering af dine data, hører jeg gerne fra dig, så vi kan finde en løsning. Du har herudover altid ret til at klage direkte til Datatilsynet.

Da almindelig e-mail ikke er krypteret, beder jeg dig om ikke at sende personfølsomme oplysninger via e-mail. Anmod i stedet om en gratis telefonopringning, hvis vi skal drøfte fortrolige detaljer.
 

Cookies og privatliv på www.psykologstinemoberg.dk


Vi bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside. En cookie er en lille tekstfil, der gemmes på din computer eller mobil.
Vi bruger cookies til følgende formål:
Nødvendige funktioner: For at sikre, at hjemmesiden fungerer teknisk korrekt.
Statistik: Vi bruger værktøjer til at se, hvordan de besøgende bruger siden, så vi kan forbedre indholdet.
Marketing (valgfrit): For at kunne vise dig relevante annoncer eller indhold fra sociale medier.


Sådan sletter du cookies:
Hvis du ikke ønsker cookies, kan du altid slette dem eller blokere dem i dine browserindstillinger.